Kompetenceløft • Teamsamarbejde
Bliv en del af et fagligt fællesskab
Sæt kerneopgaven i bevægelse
Udfordringen er ikke ny. Kommuner og skoler har masser af erfaring med at skabe en varieret skoledag for eleverne med bevægelse. Vi bygger videre på alle disse erfaringer og tager nu det næste skridt for at sætte kerneopgaven i bevægelse.
Kerneopgaven i skolen? JA, det drejer sig om elevernes dannelse og læring i en varieret skoledag. Det er dét vi er optaget af at lykkes med. Det er den didaktiske udfordring, der her og nu og til alle tider står foran os.
Fagene i Bevægelse bidrager til at lykkes med kerneopgaven både som pædagogiske medarbejdere og som ledere.
Starttidspunkt og forløbsdatoer aftales lokalt med jer. Fx kan I tilmelde skolen det næste skoleår eller i samarbejde med den lokale proceskonsulent aftale, hvornår I starter.
fAGENE I BEVÆGELSE
Vi kalder det Fagene i Bevægelse og mener bevægelse som didaktisk redskab i den boglige undervisning. Din kommune og din skole kan være med i denne bevægelse i de kommende skoleår. Som leder får du den nyeste viden om bevægelsesdidaktik og ledelsesredskaber til at skabe skoleudvikling med fokus på en varieret skoledag med bevægelse.
Det kræver, at DU tager initiativ til at din kommune eller skole deltager i forløbet. Over 6-7 måneder deltager du i arbejdet med at forme rammerne omkring bevægelse på din skole. Det foregår sideløbende med at dine pædagogiske medarbejdere tilegner sig konkret viden om, hvordan de sætter deres fag i bevægelse. Det hele foregår i jeres praksis, hos jer på skolen.
lAD OS SÅ KOMME I GANG!
Når du udvælger, hvem der skal deltage fra skolen, kan der være mange muligheder:
Bestemte faggrupper eller samlinger af faggrupper fx sprogfagene, kulturfagene osv.
Enkelte årgangsteams eller på tværs årgange, hvor der er repræsentanter fra både indskoling, mellemtrin og udskoling.
Det er dog vigtigt at den enkelte medarbejder kan parres op med en kollega, hvor de har noget til fælles i det daglige samarbejde. Det fælles kan være et fag, en årgang eller en klasse.
Når forløbet er færdigt, har du og dine medarbejdere konkret og praksis viden om bevægelsesdidaktik. I har besluttet hvad der er god kvalitet, og hvordan bevægelse giver mening for alle parter på skolen. I har skabt et fælles sprog og har lagt planer for, hvordan I arbejder videre med fagene i bevægelse – og med kerneopgaven.